Teamleder til familieområdets myndighedsafdeling

Vil du stå i spidsen for to engagerede myndighedsteams og være en bærende kraft i at udvikle faglig praksis, trivsel og samarbejde på familieområdet i Frederikshavn Kommune? Har du erfaring med myndighedsarbejde, faglig ledelse og udvikling i en politisk styret organisation – og lyst til at være med til at forme fremtidens arbejdstilgange? Så er du måske vores nye teamleder for Handicapteamet og et af vores Socialteams i myndighedsafdelingen i Center for Familie

Som teamleder får du det daglige og faglige ledelsesansvar for to forskellige, men nært forbundne teams: Handicapteamet og ét af de tre Socialteams. Du bliver en del af myndighedsafdelingens ledelse i Center for Familie, hvor samarbejde, tydelig retning og fælles kultur er altafgørende. Stillingen rummer et bredt ledelsesspænd, hvor du både er tæt på medarbejdernes hverdag og samtidig bidrager til at forankre de større udviklingstiltag, som centeret arbejder med.

Dine opgaver som teamleder

  • Daglig og faglig ledelse af Handicapteamet og Socialteamet.
  • Gennemførelse af MUS- og trivselssamtaler og fokus på arbejdsmiljø og kultur.
  • Planlægning og facilitering af teammøder og faglig sparring.
  • Tværgående samarbejde med øvrige teamledere og afdelingsledere i Center for Familie og på tværs til øvrige velfærdsområder på voksen- og beskæftigelsesområdet.
  • Kvalificering af komplekse sager, herunder særligt deltagelse i samt forberedelse af sager til Børn og Unge-udvalget.
  • Bidrag til udvikling og afprøvning af AI-modeller og ledelsesinformation i sagsbehandlingen.

Din profil

  • Stærk socialfaglig forståelse og erfaring fra myndighedsområdet på børneområdet.
  • Ledelseserfaring eller erfaring som faglig koordinator.
  • Evne til at skabe relationer, tydelighed og fælles retning.
  • Struktureret, analytisk og med blik for både trivsel og kvalitet.
  • Interesse for nye teknologier og deres anvendelse i sagsbehandling.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende teamlederstilling i et område præget af faglig fornyelse, retning og ambition. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor samarbejde, respekt og ordentlighed er bærende værdier, og hvor vi sammen arbejder for at skabe bedre sammenhæng, høj kvalitet og gode arbejdsvilkår på tværs af hele myndighedsafdelingen. Området gennemgår en større udvikling med fokus på tidlig indsats, forebyggelse, gode overgange og styrket faglig praksis.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Stillingen er på fuld tid og med reference til afdelingsleder i Myndighedsafdelingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Familie Mette Brandt Pedersen på telefon 23825272

Ansøgningsfrist er den 28. april 2026
Samtaler afholdes den 29. april 2026.
Tiltrædelse hurtigst mulig.
Der indhentes børneattest og Straffeattest indhentes inden ansættelse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
Mette Brandt Pedersen Afdelingsleder
Telefonnummer: 23825272
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senst 1. juni 2026
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498