Vågen nattevagt til Børne og Ungehjem Granly

Døgninstitutionen Granly ligger ved landsbyen Understed tæt på Sæby. Granly er Frederikshavns Kommunes døgninstitution, hvor der bor 9 unge imellem 10 og 18 år.
Vi modtager normalt begavede omsorgssvigtede unge, der har været udsat for forsømmelser af fysisk og/eller psykisk karakter.

Om jobbet
Vores unge har oftest haft en opvækst i u-konstante og uforudsigelige rammer. Vores pædagogiske tilgang bliver derfor at skabe trygge og forudsigelige rammer, hvor vi i samarbejde med den unge, kan skabe udviklende opvækstvilkår. Vi arbejder med motiverende pædagogiske metoder og dette skal også være fundamentet for vores nattevagt.

Som vågen nattevagt vil din primære opgave bestå i, at varetage omsorgen for de unge, der i løbet af natten har behov for støtte samt være en del af morgenrutinen. Der vil både være administrative dokumentations opgaver samt praktiske opgaver.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være fire dage i ulige uger og to dage i lige uger fra kl. 22.45 til 06.15.  Dette kan evt. suppleres med tilkaldevagter. 
Der er altid en sovende tilkaldevagt i huset, så du vil aldrig være alene på arbejde.

 Vi forventer at du:

  • har lyst til at arbejde om natten og kan holde dig vågen.
  • gerne med en socialfaglig uddannelse eller anden relevant erfaring 
  • er i stand til at skabe tillidsvækkende og stærke relationer.
  • kan omsætte Granlys pædagogik til praksis
  • kan formulere dig på skrift, og har evne for elektronisk dokumentationsarbejde.
  • kan arbejde målrettet, selvstændigt og struktureret
  • kan bevare overblikket og roen i pressede situationer.
  • er fleksibel i forhold til opgaver der skal løses. 

Vi tilbyder:

  • deltidsstilling på 27 timer ugl. med mulighed for enkelte vikartimer
  • en arbejdsplads med fokus på at skabe kvalitet i indsats og resultater
  • en veldrevet og værdibaseret arbejdsplads, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab arbejder målrettet for, at vores unge skal have de bedste udviklingsmuligheder
  • en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med kompetente, engagerede og erfarne medarbejdere, hvor dialog, humor og arbejdsglæde værdsættes.
  • stor grad af medindflydelse og frihed.
  • en kommunal arbejdsplads med ordnede ansættelsesvilkår.

Yderligere information

Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesdato aftales nærmere, gerne med start fra den 1. august 2024.
Du er meget velkommen til at kontakte os for mere information, henvendelse til afdelingsleder John Sloth, Tlf.: 51 19 64 91.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge
Kontakt:
John Sloth Nielsen Afdelingsleder
Telefonnummer: 51196491
Tiltrædelse: Efter aftale
Stillingstype: Deltid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Understedvej, 120, 9300, Sæby

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498