Vi søger en sygeplejerske til længerevarende vikariat i E-teamet

Brænder du for sygepleje, og er du nysgerrig på, hvordan digitale løsninger kan understøtte borgernes hverdag, sundhed og selvstændighed? Så er det måske dig, vi søger til E-teamet i Frederikshavn Kommune.

E-teamet er en del af Center for Sundhed og Ældre og arbejder med at levere sundheds- og ældrelovsydelser gennem digitale løsninger. Formålet er at tilbyde borgere hjælp, støtte og sygepleje på en måde, der understøtter deres mestring af eget liv og samtidig tager afsæt i de muligheder, som moderne teknologi giver.

Vi oplever, at der udvikles teknologi, som matcher den generation, der ikke altid er tryg i en digitaliseret hverdag, men også mange borgere der er fortrolige med digitale løsninger og efterspørger fleksible tilbud, der passer ind i deres liv og hverdag. Når det giver faglig mening, kan digitale besøg være et godt alternativ til fysiske besøg og bidrage til både selvbestemmelse, kontinuitet og høj faglig kvalitet.

Samtidig er vi optagede af, at teknologien aldrig må blive et mål i sig selv. Den skal bruges dér, hvor den skaber værdi for borgeren og understøtter den kommunale kerneopgave.

Om jobbet

Der er tale om et længerevarende vikariat. Vikariatet er begivenhedsbestemt, hvorfor tidshorisont ikke kan gives, men forventeligt 1-2 år. 

Stillingen er ledig nu og er på 37 timer. Andet timetal kan evt. aftales.

Som sygeplejerske i E-teamet bliver du en del af den daglige drift og levering af kommunale sundheds- og ældreydelser gennem digitale løsninger.

Du skal kunne se dig selv i en helhedsorienteret tilgang til hjemme- og sygepleje, hvor borgernes behov er forskellige, og hvor opgaverne spænder bredt. Nogle kontakter vil handle om støtte og vejledning i forhold til daglige udfordringer, mens andre kræver sygeplejefaglige vurderinger, koordinering og en stærk klinisk ballast.

Du vil anvende din faglighed gennem digitale kontaktformer og skal kunne skabe tryghed, relation og kvalitet i mødet med borgeren – også når kontakten foregår via skærm eller telefon.

Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Gennemførelse af sygeplejefaglige indsatser via skærmløsninger.
  • Vurdering af borgeres behov for sundheds- og ældreydelser i digitalt regi.
  • Støtte, vejledning og opfølgning på borgerforløb.
  • Drift og opfølgning på teknologiske løsninger, herunder f.eks. medicinrobotter.
  • Varetagelse af kommunens sygeplejefaglige akuttelefon.
  • Tværfaglig koordinering og samarbejde omkring borgerforløb.
  • Oplæring og støtte af borgere i anvendelse af digitale løsninger.
  • Bidrag til løbende udvikling og forbedring af arbejdsgange og tilbud.

Du vil arbejde inden for både sundhedslovens og ældrelovens rammer og indgå i et tæt samarbejde med kolleger i hjemme- og sygeplejen samt øvrige samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Du er først og fremmest en fagligt stærk sygeplejerske, som trives med selvstændigt ansvar og har lyst til at arbejde i en anderledes sygeplejefaglig hverdag.

Du behøver ikke være ekspert i teknologi eller digitalisering. Til gengæld ser du muligheder i nye arbejdsformer og er nysgerrig på, hvordan teknologi kan understøtte borgernes hverdag uden at gå på kompromis med relationen eller fagligheden.

Vi forestiller os, at du:

  • er autoriseret sygeplejerske
  • har stærke kliniske og kommunikative kompetencer
  • kan arbejde helhedsorienteret med komplekse borgerforløb
  • trives med både planlagte og akutte opgaver
  • kan skabe tillid og tryghed gennem digitale kontaktformer
  • har interesse for velfærdsteknologi og digitale løsninger
  • er nysgerrig på, hvordan fremtidens kommunale sundheds- og ældrelovsydelser kan leveres
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • gerne har erfaring fra hjemme- eller sygeplejen

Et fagområde i udvikling

E-teamet er en veletableret del af den kommunale drift, hvor den primære opgave er at levere sundheds- og ældrelovsydelser af høj faglig kvalitet gennem digitale løsninger.

Samtidig udvikler området sig løbende. De løsninger, vi anvender i dag, er ikke nødvendigvis de samme, som vi anvender om få år. Derfor søger vi en sygeplejerske, som er åben over for nye måder at løse opgaverne på og som kan bidrage med faglige perspektiver på, hvordan teknologi kan understøtte borgernes behov.

Stillingen er ikke en projekt- eller konsulentstilling. Din primære opgave vil være den daglige drift og borgerrettede indsats. Til gengæld bliver du en del af et fagområde, hvor medarbejdernes erfaringer og refleksioner er vigtige for den fortsatte udvikling af kommunens digitale tilbud.

Samtaler afholdes den 31.08.2026

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

Uge 31: Winnie Lau Vestergaard, wipe@frederikshavn.dk, 21 17 94 78

Uge 32+33+34:  Mette Zimmer, mtzi@frederikshavn.dk,  20 51 65 72 (efter kl. 12)

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Social, pleje, sundhed og psykologi
Kontakt:
Winnie Lau Vestergaard Leder
Telefonnummer: 21 17 94 78
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Tidsbegrænset ansættelse
Frist:
Lokation: Mejerivej, 4, 9900, Ravnshøj, Denmark

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498