Modtagecenteret på Frydenstrandskolen søger en DSA-lærer til basisundervisning på kommunens folkeskoler
Vi søger en engageret DSA-lærer til en fast stilling på 37 timer ugentligt med start snarest muligt.
Frydenstrandskolen er en stor skole med ca. 800 elever og 125 medarbejdere fordelt på tre matrikler. Skolen rummer både almen undervisning, sportsklasser, fælleskommunale specialtilbud og Modtagecenteret.
Modtagecenteret har til opgave at undervise nyankomne flersprogede børn i hele Frederikshavn Kommune. Vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for trivsel, læring og udvikling – og ser samarbejdet med de enkelte distriktsskoler og forældre som en vigtig ressource i barnets skolegang.
Stillingen omfatter basisundervisning i dansk som andetsprog for elever fra 0. til 9. klasse på kommunens folkeskoler.
Undervisningen foregår på forskellige skoler i kommunen, og derfor er fleksibilitet i forhold til arbejdssted en vigtig forudsætning.
Kontakt skoleafdelingsleder Torben Karstensen på tlf. 28 92 35 67.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er den 14. december 2025. Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen.