Skoleafdelingsleder til Nordstjerneskolen i Frederikshavn

Drømmer du om at være en del af et velfungerende ledelsesteam på en skole med fantastiske fysiske faciliteter, en skole der favner forskellighed, arbejder anerkendende, og hvor humøret er højt - så er det måske dig vi leder efter.

Vi søger pr. 1. august 2025 en initiativrig skoleafdelingsleder med stærke samarbejdsevner og et anerkendende børnesyn til fase 1 på Nordstjerneskolen (0.-5. klasse). 

Om jobbet

Da en af vores skoleafdelingsledere har valgt at søge nye udfordringer som skoleleder, søger vi en ny til posten som skoleafdelingsleder for 0.-5. årgang.

Du vil som skoleafdelingsleder bl.a.:

  • få det daglige personaleansvar for afdelingens medarbejdere - ca. 15 medarbejdere.
  • skulle lede det pædagogiske arbejde i afdelingerne med blik for elevernes læring, trivsel og progression.
  • være tovholder i de forskellige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • skulle varetage de administrative opgaver, der knytter sig til afdelingen – herunder udarbejdelse af opgaveoversigter og være ansvarlig for fag- og opgavefordelingen

Om os

Vores nye afdelingsleder får mulighed for at være med til at udvikle Nordstjerneskolen, der er en byskole i Frederikshavn midtby med ca. 650 elever og 90 medarbejdere.

Skolen består af en almenskoleafdeling fra 0.-9. klasse med tilhørende SFO-tilbud for børnene i 0.-3. klasse samt de fælleskommunale tilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og to klasserækker (K- og KS-klasserne) for børn med autismespektrumforstyrrelser, hvor der er tilhørende SFO-tilbud.

Ledelsesteamet består af skoleleder og tre skoleafdelingsledere. Det er en karrieremulighed til dig, der har lyst til nye udfordringer og talent for at gøre en forskel. Du får en hverdag fyldt med aktive elever, engagerede forældre og anerkendende kollegaer. 

Om dig

Som skoleafdelingsleder på Nordstjerneskolen, skal du have en grundlæggende overbevisning om, at børn og unge gør det godt – under de omstændigheder og rammer, de er i, og du skal sammen med det øvrige ledelsesteam gå forrest som ambassadør for vores børnesyn.

Desuden forventer vi, at du:

  • har erfaring med ledelse og evner at være en synlig leder
  • har en pædagogisk uddannelse
  • kommer med en professionel og anerkendende tilgang
  • trives i et tæt samarbejde med forældre, medarbejdere, ledelsesteam og skolebestyrelse
  • vil være en aktiv del af den videre udvikling af Nordstjerneskolen
  • tør, vil og kan udfordre vanetænkning og ambitionsniveau
  • er en god kommunikator
  • har humor og selvironi

Ledelsesteamet på Nordstjerneskolen er et fællesskab, der bygger på værdierne: samarbejde, anerkendelse, faglighed og trivsel. Der er plads til forskellighed, vi engagerer os i andres og egne arbejdsopgaver, og vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab, der har elevernes læring og trivsel for øje.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2025.

Ansøgningsfrist er 9. juni 2025.

Første samtalerunde forventes afholdt mandag den 16. juni 2025 og anden samtale tirsdag den 24. juni 2025.

Har du spørgsmål, kan du henvende dig til skoleleder Søren Torp på tlf. 9845 6181.

Der vil forud for ansættelse blive anmodet om samtykke til at indhente børne- og straffeattest.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Jobområde: Børn og Unge, Ledelse
Kontakt:
Søren Højer Torp Andersen Skoleleder
Telefonnummer: 98456181
Tiltrædelse: 1. august 2025
Stillingstype: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fast ansættelse
Frist:
Lokation: Rimmens Alle 75, 9900, Frederikshavn

ANSØGNINGSFORLØBET

Ansøgning Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
DK-9900 Frederikshavn
Tlf: +45 98 45 50 00

CVR nr. 29189498