Skoleafdelingsleder til Nordstjerneskolen i Frederikshavn
Drømmer du om at være en del af et velfungerende ledelsesteam på en skole med fantastiske fysiske faciliteter, en skole der favner forskellighed, arbejder anerkendende, og hvor humøret er højt - så er det måske dig vi leder efter.
Vi søger pr. 1. august 2025 en initiativrig skoleafdelingsleder med stærke samarbejdsevner og et anerkendende børnesyn til fase 1 på Nordstjerneskolen (0.-5. klasse).
Om jobbet
Da en af vores skoleafdelingsledere har valgt at søge nye udfordringer som skoleleder, søger vi en ny til posten som skoleafdelingsleder for 0.-5. årgang.
Du vil som skoleafdelingsleder bl.a.:
- få det daglige personaleansvar for afdelingens medarbejdere - ca. 15 medarbejdere.
- skulle lede det pædagogiske arbejde i afdelingerne med blik for elevernes læring, trivsel og progression.
- være tovholder i de forskellige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- skulle varetage de administrative opgaver, der knytter sig til afdelingen – herunder udarbejdelse af opgaveoversigter og være ansvarlig for fag- og opgavefordelingen
Om os
Vores nye afdelingsleder får mulighed for at være med til at udvikle Nordstjerneskolen, der er en byskole i Frederikshavn midtby med ca. 650 elever og 90 medarbejdere.
Skolen består af en almenskoleafdeling fra 0.-9. klasse med tilhørende SFO-tilbud for børnene i 0.-3. klasse samt de fælleskommunale tilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og to klasserækker (K- og KS-klasserne) for børn med autismespektrumforstyrrelser, hvor der er tilhørende SFO-tilbud.
Ledelsesteamet består af skoleleder og tre skoleafdelingsledere. Det er en karrieremulighed til dig, der har lyst til nye udfordringer og talent for at gøre en forskel. Du får en hverdag fyldt med aktive elever, engagerede forældre og anerkendende kollegaer.
Om dig
Som skoleafdelingsleder på Nordstjerneskolen, skal du have en grundlæggende overbevisning om, at børn og unge gør det godt – under de omstændigheder og rammer, de er i, og du skal sammen med det øvrige ledelsesteam gå forrest som ambassadør for vores børnesyn.
Desuden forventer vi, at du:
- har erfaring med ledelse og evner at være en synlig leder
- har en pædagogisk uddannelse
- kommer med en professionel og anerkendende tilgang
- trives i et tæt samarbejde med forældre, medarbejdere, ledelsesteam og skolebestyrelse
- vil være en aktiv del af den videre udvikling af Nordstjerneskolen
- tør, vil og kan udfordre vanetænkning og ambitionsniveau
- er en god kommunikator
- har humor og selvironi
Ledelsesteamet på Nordstjerneskolen er et fællesskab, der bygger på værdierne: samarbejde, anerkendelse, faglighed og trivsel. Der er plads til forskellighed, vi engagerer os i andres og egne arbejdsopgaver, og vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab, der har elevernes læring og trivsel for øje.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2025.
Ansøgningsfrist er 9. juni 2025.
Første samtalerunde forventes afholdt mandag den 16. juni 2025 og anden samtale tirsdag den 24. juni 2025.
Har du spørgsmål, kan du henvende dig til skoleleder Søren Torp på tlf. 9845 6181.
Der vil forud for ansættelse blive anmodet om samtykke til at indhente børne- og straffeattest.