Aftenvagt til kommunens mindste – og helt sikkert den bedste – hjemmeplejegruppe
Vi søger en ny kollega til vores aftenhold - du skal være uddannet social- og sundhedsassistent.
Stillingen er ledig nu – men vi venter gerne på den rette.
Der er tale om ansættelse med weekenddækning gennemsnitligt hver anden weekend og stillingen er på 37 timer, men andet timetal kan aftales, hvis det ønskes.
Vi er kommunens mindste gruppe – men vi tør godt sige højt, at vi også mener at være den bedste.
Hos os er fællesskabet stærkt. Vi hjælper hinanden, løfter i flok, og ingen bliver efterladt alene – hverken fagligt eller kollegialt. Det gode arbejdsfællesskab er noget, vi værner om.
Vi er en landgruppe, og det betyder, at vi kommer ud til borgere i et større geografisk område. Kørekort er derfor en forudsætning for ansættelse.
En del af fremtidens ældrepleje
Vi arbejder aktivt med implementeringen af den nye ældrelov. I den forbindelse har vi fået et tæt og værdifuldt samarbejde med visitationen – helt ude i grupperne. Det giver bedre dialog, hurtigere løsninger og et stærkere fagligt samarbejde til gavn for borgerne.
Hos os får du
- Et stærkt og trygt arbejdsfællesskab
- Kolleger, der hjælper hinanden – og hvor ingen står alene
- En mindre gruppe med kort vej fra idé til handling
- Tæt samarbejde med visitationen og andre faggrupper
- En hverdag med både selvstændighed og faglig sparring
- Mulighed for at bruge dine kompetencer inden for sundheds- og ældreloven
Vi søger dig, der
- Trives i et team, hvor man løfter i flok
- Har lyst til at gøre en forskel for borgerne i deres eget hjem
Vi forventer, at du
- Lader dine individuelle faglige og personlige kompetencer komme i spil
- Har lyst til at arbejde i et fagligt forankret miljø
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø i samarbejde med dine kolleger
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en aktiv sparringspartner
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret med både pleje- og administrative opgaver
- Er indstillet på, at arbejdsopgaverne ud over plejen også omfatter dokumentationsarbejde og andet skriftligt arbejde
- Har kendskab til IT
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at blive en del af en lille gruppe med stort engagement, høj faglighed og et stærkt fællesskab, vil vi meget gerne høre fra dig.
Henvendelser kan rettes til leder Winnie Lau Vestergaard, mail: wipe@frederikshavn.dk, telefon: 21 17 94 78.