Assisterende leder til Abildparken Leve Bo miljø
Er du uddannet sygeplejerske med høj faglighed, brænder du for et godt arbejdsmiljø og har du lyst til at arbejde med ledelse? Så er denne stilling måske noget for dig!
Som assisterende leder bliver du en del af ledelsen i Abildparkens leve bo miljø, hvor vi har fokus på kvalitet og trivsel hos borger og medarbejdere. Du vil i tæt samarbejde med centerlederen have ansvar for den daglige og faglige ledelse af personale, elever, planlægning af ressourcer samt ansættelse af timelønnede afløsere. Du indgår i fælles ansvar for driften og deltager i samarbejdet med TR, AMR og LokalMED.
I lederens fravær varetager du opgaver som opfølgning på sygefravær og øvrige ledelsesopgaver. Der vil også være ad hoc-opgaver, som kræver fleksibilitet og overblik.
Vi søger en assisterende leder, som:
- er uddannet sygeplejerske gerne med ledelseserfaring eller lyst til ledelse
- har kerneopgaven i centrum og en solid faglig profil
- kan arbejde strategisk og skabe balance mellem udvikling og sikker drift
- indgår konstruktivt i mono-, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at sikre gode borgerforløb
Om dig:
- du er autentisk, anerkendende og kan motivere medarbejdere
- du kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt
- du trives i en travl hverdag og bevarer ro og overblik
- du har flair for planlægning
- Du har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med omsorgssystemet Cura
Vi tilbyder:
- et ældrecenter med fokus på høj faglighed og trivsel
- en arbejdsplads med åben og ærlig dialog og et godt arbejdsmiljø
- et område i udvikling med fokus på helhed og kvalitet i opgaveløsningen
- en kultur baseret på Frederikshavn Kommunes værdier: Mod – Ordentlighed – Ansvarlighed
Hvem er vi? Abildparken Leve bo er et moderne plejecenter beliggende i Frederikshavn, med engagerede medarbejdere: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og dygtige afløsere. Vi har 60 boliger fordelt på 6 huse med 10 beboere i hver. 2 af husene er demenshuse. Der arbejdes tæt sammen både i de enkelte afdelinger men også på tværs i hele huset. Der er fokus på faglighed og udvikling.
Lige nu arbejder vi særligt med implementering af ældreloven, som har fokus på borgernes selvbestemmelse, tillid til medarbejdere og ledelse samt samarbejde med civilsamfundet og pårørende.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Birte Knudsen på 98 45 69 30 eller på mail: brkn@fredeikshavn.dk.
Samtaler forventes afholdt den 7. maj 2026.