Bliv timelønnet tilkaldevikar på Socialpsykiatrisk Boform Mariested
Vi søger engagerede tilkaldevikarer gerne med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund – som vil være med til at skabe tryghed, trivsel og udvikling for vores borgere.
Hos os kommer du til at:
- arbejde relations- og pædagogisk med udgangspunkt i borgernes behov
- dokumentere faglige observationer
- deltage i tværfagligt samarbejde
- udføre delegerede sundhedsopgaver samt medicinadministration
- bidrage til sundhed, forebyggelse og et trygt miljø
Vi tilbyder:
- mulighed for at arbejde i alle vagtlag – døgnet rundt
- mulighed for selv at byde ind på vagter via systemet Simpleplan
- en god introduktion og et stærkt fagligt fællesskab
- et meningsfuldt job – hver gang du møder ind
Vi søger dig, der:
- har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund – eller erfaring fra socialområdet
- er ansvarsfuld, fleksibel og god til mennesker
- trives i en hverdag med variation
Interesseret?
Kontakt faglig leder Mathilde Beckmann e-mail: mabe@frederikshavn.dk og på telefon: 9845 6516
ANSØGNINGSFORLØBET
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i jobannoncen. På den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning.
Vurdering af din ansøgning
Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale.
Samtaler
Vi inviterer normalt 3-6 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, og hvem du er som person.
Tilbagemelding
Alle kandidater, der har været til samtale, vil få en personlig tilbagemelding. Herefter vil de kandidater, der ikke i denne omgang er kommet i betragtning til stillingen modtage afslag pr. mail.