Engagerede medarbejdere søges til Rosengården i Sæby
Vi søger social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt medarbejdere med relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund.
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor omsorg, nærvær og høj kvalitet går hånd i hånd?
På Rosengården søger vi engagerede medarbejdere til dag-, aften- og nattevagter med tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter aftale.
Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med demens og somatiske behov i en hverdag præget af faglighed, samarbejde og respekt for den enkelte beboer.
Om Rosengården
Rosengården er et stort plejecenter i hjertet af Sæby med gode transportmuligheder. Vi består af fire demensafsnit, et somatisk afsnit samt aflastningspladser.
Vi arbejder målrettet med personcentreret omsorg, høj faglig kvalitet og et tæt samarbejde med både pårørende og frivillige. Vores mål er at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling inden for demensområdet.
- et engageret og hjælpsomt tværfagligt team.
- mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og præge hverdagen.
- fleksibilitet i forhold til timetal og arbejdstid.
- et grundigt introduktionsforløb med en erfaren kollega ved din side.
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Om stillingerne
Vi søger social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt medarbejdere med relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund til dag-, aften- og nattevagter.
- Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales.
- Der arbejdes som udgangspunkt hver 3. weekend.
- Tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter aftale.
Vi søger dig, der
- har en relevant sundhedsfaglig, pædagogisk eller omsorgsfaglig uddannelse.
- har interesse for eller erfaring med arbejdet med ældre mennesker og borgere med demens eller kognitive udfordringer.
- møder beboerne med empati, respekt og faglighed.
- kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger.
- er ansvarsbevidst, struktureret og bidrager positivt til fællesskabet.
- har lyst til at arbejde med dokumentation og gerne erfaring med Cura.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab
Hos os bliver du en del af et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeut samt pædagoger mm. Sammen arbejder vi hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for beboerne.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Trine Ketilsson tlf.: 9845 6969
Ansøgningsfrist: 19. juli 2026
Samtaler forventes afholdt: Uge 30, 2026
Vi indhenter straffeattest og referencer efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig og håber du er vores nye kollega på Rosengården.