Hjemmesygeplejerske til område Nord og Opland
Hjemmesygeplejerske til område Nord og Opland, Frederikshavn
Er du sygeplejerske, og drømmer du om nye udfordringer i et fagligt inspirerende og samarbejdsorienteret miljø? Så er dette din chance for at blive en del af vores engagerede sygeplejeteam i Frederikshavn.
Vi søger en hjemmesygeplejerske, der vil træde ind i en større hjemmesygeplejegruppe som dækker områderne Frederikshavn Vest og Øst samt Ravnshøj. Du får her en helt unik mulighed for at være en del af Faste Teams i en hjemmeplejegruppe samtidigt med en del af en større sygeplejegruppe. Du vil her få mulighed for faglig sparring og ikke mindst udvikling.
Hvem er vi?
I Frederikshavn Nord og Opland bliver du en del af et team bestående af sygeplejersker som dækker 3 områder – et godt mix af erfarne og nye kræfter. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og teams for at sikre den bedste pleje for vores borgere og vidensdeling på tværs af sygeplejegruppen og hjemmeplejen.
Vi arbejder ud fra konceptet "Faste Teams", hvor samarbejde og tværfaglighed er nøgleord. Det er derfor en vigtig kompetence, at du kan indgå som en aktiv og engageret del af plejeteamet og kan bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde. Du vil også være et fagligt fyrtårn i gruppen, der både inspirerer og vejleder dine kollegaer i plejegruppen.
Dine opgaver og rolle
Som vores nye kollega vil du opleve en høj grad af selvtilrettelæggelse i din hverdag. Du vil:
- planlægge og udføre sygeplejeindsatser med fokus på borgernes individuelle behov.
- være akutsygeplejerske og spille en central rolle i at forebygge unødvendige indlæggelser.
- indgå aktivt i samarbejdet i Faste Teams og være en central del af triageringen.
- delegere og følge op på opgaver i plejegruppen samt bidrage til kompetenceudvikling.
- arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang og styrke borgernes mulighed for et selvstændigt liv.
Vi tilbyder dig:
- en stilling på 30-37 timer om ugen i aftenvagt med mulighed for enkelte dagvagter.
- weekendvagt hver 2. uge.
- et introduktionsforløb som tager udgangspunkt i den enkelte, herunder både personlige- og faglige behov.
- et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og dialog vægtes højt.
- en arbejdsplads med åbenhed, humor og faglig sparring.
- kollegial opbakning og mulighed for at byde ind med dine idéer og kompetencer.
- fokus på faglig udvikling og inddragelse i beslutninger og opgaveløsning.
Hvem er du
Vi leder efter en sygeplejerske, der:
- du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring fra hjemmesygeplejen.
- kan håndtere komplekse sygeplejefaglige opgaver og bevare overblikket i akutte situationer.
- du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med udgangspunkt i borgerens aktuelle tilstand.
- du trives med forandringer og har en positiv tilgang til nye måder at arbejde på.
- brænder for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde og bruger dine kolleger aktivt i sparring.
- har evnen til at være et fagligt fyrtårn og rollemodel, der inspirerer og vejleder kollegaer.
- du er tryg ved IT og har kørekort.
Opstart og praktisk info
- Ansættelse pr. 1. november 2025 – eller snarest muligt
- Løn og vilkår efter gældende overenskomst
- Straffeattest skal vises, og vi indhenter referencer efter aftale
Vil du vide mere?
Så tøv ikke med at kontakte leder Ann Neergaard Nielsen på tlf. 98 45 51 10 eller mail arnv@frederikshavn.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen i et team, hvor faglighed, fællesskab og forandring går hånd i hånd.