Konsulent med flair for økonomiske opgaver til Sekretariat for Social og Sundhed
Brænder du for at gøre en forskel – og har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi lykkes sammen og på tværs? Har du bl.a. flair for at udvikle ledelsesinformation, formidle komplekse økonomiske sammenhænge, koordinering, projektledelse, processtyring og skriftlig formidling? Så er det måske dig, vi søger som vores nye konsulent i Sekretariat for Social og Sundhed.
I Sekretariat for Social og Sundhed er administrative- og konsulentfunktioner for Center for Handicap og Psykiatri og Center for Sundhed og Ældre samlet.
Vi arbejder på tværs på områderne handicap, psykiatri, social, ældre, visitation, hjælpemiddel, træning og sundhed. Sekretariatet består af 29 engagerede medarbejdere, heraf 6 i konsulentteamet. Vi har et stærkt fokus på samarbejde, høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.
Dine opgaver
Som konsulent får du en alsidig hverdag med opgaver som:
- Udvikling af ledelsesinformation
- Økonomiske analyser indenfor fagområdet
- Implementering af AI og velfærdsteknologi
- Koordinering og facilitering af processer og projekter (nogle gange med et økonomisk afsæt)
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk niveau og MED
- Sekretariats- og ledelsesbetjening
- Driftssamarbejde med eksterne parter
- Ad hoc-opgaver af forskellig karakter primært for områdeledere, chefer og direktører
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse fx. Cand. Scient. Adm., Cand. Scient Soc. eller Cand. Oecon
- Brænder for at udvikle økonomistyring og formidling af økonomiske emner
- Har gode analytiske kompetencer
- Har interesse for at implementere AI og velfærdsteknologi
- Gerne har kendskab til social- og/eller sundhedsområdet
- Har organisatorisk overblik og forståelse for politiske beslutningsgange
- Har erfaring med proces- og projektledelse
- Er en stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt til forskellige fagligheder
- Trives med at arbejde tværgående og har evnen til at opbygge bæredygtige relationer i samarbejdet internt og eksternt
- Har strategisk sans og politisk forståelse
- Er struktureret og kan håndtere mange forskelligartede opgaver, da ad hoc opgaver fylder en del i hverdagen
- Behersker IT-værktøjer, især MS Office
Erfaring fra lignende stilling eller en offentlig organisation er en fordel.
Vi forventer, at du:
- Har evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Evner at formidle komplekse økonomiske sammenhænge både mundtligt og skriftligt
- Tager ansvar og kan prioritere i en travl hverdag
- Deler viden og bidrager til faglig sparring
- Er fleksibel og initiativrig
- Bevarer ro og overblik – også når det går stærkt
- Er serviceorienteret og imødekommende
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job med mulighed for indflydelse
- Dygtige og engagerede kollegaer, som er indstillede på, at vi konstruktivt hjælper hinanden i teamet
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og medansvar
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, inkl. flexordning
Yderligere informationer:
Arbejdsstedet er fortrinsvis på Rådhuset i Frederikshavn.
Din reference vil være sekretariatsleder Maika Wissing Mumm Nikolajsen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23. november 2026.
Straffeattest skal forevises på forlangende og referencer indhentes efter aftale.
Kontakt:
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos sekretariatsleder Maika Wissing Mumm Nikolajsen på tlf. 9845 5324.