Medarbejdere til Koktvedstien, Frederikshavn Kommunes specialiserede botilbud.
Brænder du for at gøre en forskel og har du lyst til at blive en del af et dedikeret team, der yder en særlig tilrettelagt og meningsfuld indsats?
Ivar Huitfeldsvej er et botilbud til borgere med varig og betydeligt nedsat funktionsevne, som har brug for en individuel og særligt tilrettelagt specialpædagogisk indsats.
Der søges tre medarbejdere til solisttilbud på Ivar Huitfeldsvej, som er en del af Specialtilbuddet Koktvedstien og Frederikshavn Kommunes specialiserede botilbud.
Målgruppen er mennesker med udviklinshæmning og autismespektrumforstyrrelse. Der er tale om borgere, hvor særligt komplekse problematikker gør sig gældende, herunder kompleks adfærd og særlig psykisk sårbarhed. Udadreagerende adfærd kan forekomme.
Vi søger medarbejdere, som indeholder følgende faglige og personlige kompetencer:
- det er en fordel, at du har erfaring indenfor tilbuddets målgruppe
- du skal kunne arbejde struktureret, forebyggende og konfliktnedtrappende
- du arbejder selvstændigt med respekt for samarbejdet og de trufne beslutninger i teamet
- du er anerkendende i din tilgang til borgeren samt respekterer borgerens ret til selvbestemmelse
- du bevarer og udstråler ro og overblik, ikke mindst i tilspidsede situationer
- du bidrager positivt til udviklingen af det fælles arbejdsmiljø
Der er mulighed for en fast stilling op til 37 timer gennemsnitlig pr uge, med primær tilknytning til én eller begge borgere i tilbuddet.
Ved opstart vil du være i oplæring i hos den borger/de borgere, du skal arbejde med, ligesom der vil være et introforløb. Der arbejdes i skiftende vagter og faste weekendrul, ligesom arbejde på helligdage kan forekomme jf. fastlagt vagtrul.
Som ansat i en afdeling på Koktvedstien bliver du en del af en spændende arbejdsplads med høj grad af fokus på udvikling og faglig kvalitet.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af tilbuddet som helhed. Der lægges stor vægt på medarbejderinddragelse, herunder hvordan den enkelte medarbejders kompetencer kan bringes i spil. Vi skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø, hvor sagssupervision er en fast del at kompetenceudviklingen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte leder Vibeke Müller på mail vimu1@frederikshavn.dk eller telefon 3076 3848 eller faglig leder Camilla Marko på mail cmch@frederikshavn.dk eller telefon 2489 7502.
Vi inviterer løbende til samtale – sidste ansøgningsfrist den 2. august 2026.
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest før ansættelse.