Pædagog søges til Børnenes Hus Lærkereden
Er du pædagog – og vil du være med til at skabe trygge fællesskaber i et aldersintegreret hus, med fokus på kvalitet og sammenhæng? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Børnenes Hus Lærkereden i Frederikshavn søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer i vores vuggestue, med tiltrædelse pr. 1/7-2026, eller snarest muligt derefter.
Vi er et aldersintegreret dagtilbud, og hos os er en ansættelse ensbetydende med, at du skal kunne arbejde med børn i både vuggestue og børnehave, også selvom din primære tilknytning i første omgang er i vuggestuen.
Om os
Lærkereden er et aldersintegreret børnehus med børn i alderen 0–6 år, normeret til 32 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.
Vi er beliggende tæt på naturen ved Møllehuset og Bangsboskoven.
Hos os er der fokus på:
- stærke børnefællesskaber og børneperspektivet
- trivsel, udvikling, læring og dannelse
- en hverdag præget af nærvær, struktur og gode relationer
Vi arbejder ud fra forståelsen af, at “børn gør det godt, hvis de kan”, og vi anvender KVALid til systematisk at udvikle kvaliteten i vores praksis.
Vi er desuden en del af projekt Alle Børns Dagtilbud – læs mere her: Alle Børns Dagtilbud – Et stærkt fundament for de mindste
Om opgaven
Du bliver en del af et engageret kollegialt fællesskab, hvor vi vægter samarbejde, refleksion og fælles ansvar højt.
Vi lægger vægt på, at du:
- bidrager til trygge, nærværende og udviklende læringsmiljøer
- tager ansvar for det gode samarbejde – både på din egen stue og på tværs af huset
- er med til at skabe sammenhæng i børnenes hverdag fra vuggestue til børnehave
- arbejder reflekteret og systematisk med den styrkede pædagogiske læreplan
- indgår aktivt i både kollegialt og tværfagligt samarbejde
Vi søger dig, der:
- brænder for arbejdet med de yngste børn
- kan skabe ro, nærvær og tydelige rammer
- arbejder anerkendende og inkluderende i mødet med børn og forældre
- er stabil, fleksibel og tager ansvar i hverdagen
- har lyst til at bidrage til fællesskabet – også på tværs af stuer og funktioner
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med en god og respektfuld tone
- kolleger, der hjælper hinanden og har fokus på faglig udvikling
- en hverdag med fokus på kvalitet, samarbejde og børnenes trivsel
Lyder det som noget for dig?
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder
Marlene Jennet på tlf. 98 45 61 17 for en uformel snak.
Rekrutteringsprocessen
Ansøgningsfristen er 16. juni 2026, og samtaler forventes afholdt 24. juni 2026.
Ansættelse og yderligere oplysninger
Vi håber, du kan tiltræde jobbet den 1. juli 2026, eller snarest muligt derefter.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest, samt reference i forbindelse med ansættelse.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.
Vi glæder os til at høre fra dig.