Pædagogmedhjælper til Børnehuset Mariehønen - Barselsvikariat
Er du nysgerrig, nærværende og har lyst til at gøre en forskel i børns hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.
Børnehuset Mariehønen søger en pædagogmedhjælper til barselsvikariat kombineret med timer i Børnehuset Molevitten fra 1. juli 2026 eller hurtigst muligt.
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores dejlige, mindre børnehus i Jerup, hvor både vuggestue og børnehave er samlet under ét tag. Børnehuset Mariehønen ligger naturskønt med by, strand, dyr og togstation inden for kort afstand – og vi bruger aktivt nærmiljøet i vores pædagogiske arbejde. Mariehønen er en del af Dagtilbudsområde Nord, som rummer syv institutioner og dagplejen.
Om os
Vi er et lille hus med pt. 12 børnehavebørn og 5 vuggestuebørn. Selvom vi typisk er tilknyttet enten de mindste eller de største børn, arbejder vi tæt sammen på tværs af hele huset. Vi prioriterer udeliv og tager ofte på ture til stranden og naturområdet Egekratet.
I Mariehønen arbejder vi med afsæt i Den styrkede læreplan og KVALid, og vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, der fremmer livsduelighed, nysgerrighed og kompetence hos børnene. Vi tror på betydningsfulde relationer og lige muligheder for alle børn i forpligtende fællesskaber.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der:
- Har en anerkendende og respektfuld tilgang til børn, forældre og kollegaer
- Kan organisere dagligdagen og inddrage børnenes perspektiver
- Er nysgerrig og reflekterende omkring egen og andres praksis
- Tager ansvar og har lyst til at præge pædagogikken og hverdagen
- Er fleksibel, mødestabil og hjælpsom
- Vægter forældresamarbejdet højt
- Trives i et tæt samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Ser legepladsen og naturen som et aktivt læringsrum
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være medskaber
- Et hus med engagerede kollegaer og forskellige faglige kompetencer
- Et nærmiljø, der bakker op om børnehuset og samarbejdet
- En fleksibel og omstillingsparat hverdag
- Frihed under ansvar
- En arbejdsplads med visioner og høje ambitioner
Praktiske oplysninger
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Timer er placeret i både Børnehuset Mariehønen og Børnehuset Molevitten
- Børne- og straffeattest indhentes før ansættelse
Vil du vide mere?
Kontakt pædagogisk leder Henriette Slynge på tlf. 40 42 62 58 – og du er meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning.
Ansøgningsfristen er den 9. maj 2026 og samtaler forventes afholdt: 19 maj 2026
Vi glæder os til at høre fra dig.