Praktikansvarlig SSA på Østervrå Ældrecenter
Vores praktikansvarlige har søgt nye udfordringer. Østervrå Ældrecenter har derfor brug for DIG der ønsker at arbejde med at uddanne vores kommende kollegaer i kombination med at arbejde som Social- og Sundhedsassistent.
Stillingen er ledig pr 1.12 2025.
Østervrå Ældrecenter er placeret i hjertet af Østervrå by og har 31 permanente boliger og 1 midlertidig plads. Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecentre er i samme afdeling og vi samarbejder tæt. Der vil fremadrettet være en praktikansvarlig på begge plejecentre og I vil have et tæt samarbejde om eleverne. Du vil også have tæt samarbejde med hjemmeplejens praktikansvarlige bl.a. om varetagelse af undervisning.
Stillingen er bygget op med at du har vejledertid som er planlagt efter hvornår eleverne er her. Derudover fungerer du som SSA og deltager i det øvrige arbejde på centeret, Du skal forvente at deltage i weekendarbejde hver 2 weekend i lige uger og vi vil tilstræbe at eleverne er på arbejde i de samme weekender.
Vi er optaget af at du lærer huset og opgaven at kende i praksis som det første. Derefter kommer der uddannelse som praktikansvarlig. Vi vil arbejde for at du får den sparring du har brug for og vi er sammen om at lykkes med at uddanne vores elever.
Østervrå Ældrecenter har en vision og mission som grundlag for vores arbejde
Vores vision er:
Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter er beboernes hjem – vores huse.
- Her bevarer det enkelte menneske sin identitet og mødes med respekt og empati.
- Her er et godt og trygt arbejdsmiljø.
- Her er gæster velkomne.
Vores mission er:
- Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter har fokus på beboernes selvstændighed og selvbestemmelse og understøtter dette med personalets faglighed.
- Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter har fokus på beboernes ressourcer og justerer indsatsen så beboerne får hjælp til det, de ikke selv kan.
- På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter gør vi os umage og er engageret og opmærksomme både i samarbejdet med beboerne og i samarbejdet med kollegaerne.
- På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter vægtes høj faglighed med en kontinuerlig udvikling af faglige kompetencer.
- På Østervrå Ældrecenter og Dybvad Ældrecenter er vi nærværende og til stede i livets forskellige faser.
Vi er i gang med et stort udviklingsprojekt som løber over de næste 1 1/2 år. Her deltager alle ansatte på Østervrå Ældrecenter i kompetenceudvikling med omdrejningspunkt i personlig og faglig udvikling med henblik på at skabe den allerbedste arbejdsplads. Dette inkluderer ud over undervisning også supervision. Denne udvikling vil du blive en del af.
Du vil møde:
- fagligt dygtige og skønne kollegaer
- et spændende og udfordrende job, hvor din faglighed kommer i spil
- et fokus på tværfagligt samarbejde og det gode arbejdsfællesskab
- at du får indflydelse på egen mødeplan
- et fokus på uddannelse af SOSU-elever
- et tæt samarbejde med Dybvad Ældrecenter
- en ledelse der brænder for at vi alle kan gøre en forskel for borgerne
Ønsker du at blive en del af team Østervrå Ældrecenter, kan nu nok svare ja til dette:
- du er optaget af at vi skal uddanne gode nye kollegaer til vores vigtige SOSU-fag
- du er optaget at at arbejde med høj faglighed kombineret med at skabe et godt hjem for beboerne
- du trives med at arbejde sammen med andre og dermed spille både dig selv og andre gode
- du er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med afsæt i borgernes mål og ønsker
- du er god til at se det der virker og gøre mere af det
- du er ansvarsbevidst og handlekraftig og bruger dette i løsning af kerneopgaven
- er positiv og imødekommende og en god kollega, der bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø
Du skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Løn efter gældende overenskomst. Stillingen er opslået med ansættelse pr 1. december 2025.
Lyder dette som noget for dig så søg endelig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Helle Yding Kooij på tlf. 6124 6973.
Vi vil glæde os til at læse din ansøgning