Skoleafdelingsleder til Ålbæk Skole og SFO
Har du lyst til at være en del af en velfungerende oplandsskole i Lysets Landsby med dejlige børn, engagerede ansatte og en fantastisk opbakning fra lokalområdet? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger pr. 1. august 2025 en ambitiøs og tydelig skoleafdelingsleder med en grundlæggende overbevisning om, at børn gør det godt – under de omstændigheder og rammer, de er i. Stillingen som skoleafdelingsleder til en kombineret stilling med 30 % ledelsesopgaver og 70 % undervisning.
Om skolen
Ålbæk skole og SFO er en oplandsskole med ca. 135 elever fordelt på 0.-9. klassetrin samt en tilhørende SFO. Undervisningen foregår i fuld samlæsning på følgende årgange: 1.-2., 3.-4. og 5.-6. klasse. På skolens matrikel findes både byens børnehave og folkebibliotek. Skolen er naturskønt beliggende med nem adgang til både skov og strand.
På Ålbæk skole og SFO er vi 9 lærere, 5 pædagogiske medarbejdere, en sekretær og en skoleleder. Vi prioriterer fællesskab, trivsel og udvikling højt – både for elever og ansatte.
Vores nuværende indsatsområder
- Den mangfoldige folkeskole: børnesyn, deltagelsesmuligheder og inklusion
- Samarbejde med lokalområdet og den åbne skole
- Makerspace og teknologiforståelse
Om dig
Vi forventer, at du som skoleafdelingsleder møder børn, forældre og kollegaer på en anerkende måde, samt at du har blik for den enkeltes styrker, kompetencer og behov.
Du skal have lyst til at være en tydelig og nærværende leder, der sætter skolens kerneopgave først: Elevernes trivsel og faglige udvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har ledelseserfaring og er en synlig leder
- Har en pædagogisk uddannelsesbaggrund
- Arbejder professionelt og anerkendende
- Trives i tæt samarbejde med forældre, medarbejdere, skolebestyrelse og skoleleder
- Tør, vil og kan udfordre vanetænkning og hæve ambitionsniveauet
- Er en god kommunikator
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Bidrager til en tydelig retning for skolens og SFO'ens udvikling
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Vikardækning
- Skemalægning
- Planlægning og afvikling af folkeskolens prøver
- Pædagogisk udvikling
- Deltagelse i MED-udvalg og skolebestyrelsesmøder
- Undervisning i engelsk i udskolingen
- Tovholder for vejledere og PLC
- Valgfagsundervisning i 9. klasse
- Implementering af juniormesterlære
Vi tilbyder en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, uformel omgangstone, højt til loftet og masser af humor. Skolens fysiske rammer og udearealer er velfungerende og inspirerende.
Informationer:
Ønsker du yderlige information om stillingen, er du velkommen til at ringe til skoleleder Mette Risager på tlf.nr. 2299 4030.
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Frederikshavn Kommune.
Forud for ansættelse vil der blive anmodet om samtykke til at indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2025 og vi indkalder umiddelbart herefter til samtale..
Vi afvikler samtaler den den 27. maj 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!