Tidsbegrænset stillinger - Vi søger 2 dagvagter til demensplejehjem i Skagen
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med demens?
Vi søger to engagerede og omsorgsfulde medarbejdere til dagvagt på vores demensplejehjem. Her tilbyder vi pleje og støtte til beboere med demens og arbejder målrettet på at skabe en tryg og meningsfuld hverdag.
Som en del af vores team vil du få en central rolle i at sikre beboernes livskvalitet gennem nærvær, faglighed og respekt for den enkelte.
Om stillingen:
Som dagvagt på vores plejehjem bliver du en del af et professionelt og engageret team, der arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for vores beboere. Din primære opgave vil være at yde pleje, støtte og omsorg, samtidig med at du bidrager til at skabe en meningsfuld hverdag for dem.
Vagterne er som udgangspunkt fra kl. 12.30 til 20.00, og du vil altid have en kollega i nærheden. Lige nu er der et særligt behov for pleje og støtte gennem tæt, individuel kontakt med beboeren.
Stillingerne er tidsbegrænsede og op til 37 timer om ugen, afhængigt af dine ønsker.
Ansættelsen løber fra den 1. januar 2026 til den 31. juli 2026.
2 medarbejder til primær dagvagt og weekendvagt hver 2. weekend
Drachmannsvænget er et demensafsnit med 29 beboere
Drachmannsvænget er et Leve-Bo miljø, hvilket bl.a. betyder at beboerne har reel selv - og medbestemmelsesret, hvor vores indsatser skal være med til at fremme borgerens mulighed for at leve sit liv med kvalitet.
Drachmannsvænget består af 5 små hyggelige huse der har små terrasser som bliver brugt en del i sommerperioden. Der bor 5-6 beboer i hvert af husene, hvor det ene hus har en aflastningstue. Beboerne opholder sig en del i fællesrummet, hvor der er mulighed for at lave forskellige aktiviteter.
Dine primære opgaver vil være:
- Udføre personlig pleje og støtte beboerne i daglige aktiviteter, herunder påklædning, morgenrutiner og måltider
- Bidrage til aktiviteter og samvær, der stimulerer beboernes fysiske og mentale velvære
- Observere og dokumentere beboernes sundhedstilstand, adfærd og eventuelle ændringer
- Kommunikere med pårørende og være med til at skabe et godt samarbejde med både dag, aften og nattevagtteamet
- Arbejde med journalføring og følge op på beboernes individuelle behov og ønsker
Vi forventer, at du:
- Er empatisk, tålmodig og i stand til at tilpasse din kommunikation til den enkelte beboers behov
- Har lyst til at arbejde i et team og samtidig kan tage ansvar for egne opgaver
- Er fleksibel og indstillet på at arbejde i et dynamisk og udfordrende miljø
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og udfordrende stilling, hvor du kan gøre en positiv forskel for mennesker med demens
- Et tværfagligt team med dygtige og støttende kollegaer
- Muligheder for faglig udvikling
- Løn og arbejdsforhold efter gældende overenskomst
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til din kommende arbejdsdag som medarbejder på Drachmannsvænget, er du velkommen til at kontakte Leder Tenna Sandkvist Andersen på 40 32 56 38
Samtaler mandag den 24. november 2025 fra kl. 08:00 på Drachmannsvænget
Der skal fremvises straffeattest
Vi ser frem til at høre fra dig.